Din kurv er tom indtil videre!
Omsorgsgrebet
Oplæg, der giver fælles sprog for, hvordan børn får den nødvendige tryghed og omsorg.
Introduktion
Børn har – forenklet sagt – to grundlæggende behov. Behovet for nærhed og behovet for udforskning. De to behov er ikke til stede på samme tid. Ét øjeblik kan et barn have brug for nærhed, og det næste øjeblik kan barnet have brug for støtte til at udforske.
Oplægget introducerer til, hvordan I kan arbejde med Børns Vilkårs model Omsorgsgrebet. Og hvordan I kan bruge modellen i den daglige pædagogiske praksis for at skabe et fælles sprog for det vigtige omsorgsarbejde og styrke rammerne for den nødvendige tryghed, der er forudsætningen for børns udvikling, læring og trivsel.
Formål
Formålet med oplægget er at give alle medarbejdere et fælles sprog for, hvordan I som pædagogisk personale imødekommer små børns signaler med den nødvendige omsorg.
Målgruppe
Oplægget er målrettet alle, der arbejder i dagtilbud.
Praktiske oplysninger
Varighed: 180 min.
Form: Dialogisk undervisning
Pris
9.500,- (ex. moms)
Medlemspris: 8.000,- (ex. moms)
Dertil kommer et transportgebyr (ex. moms) pr. besøg.
For os har oplægget om Omsorgsgrebet gjort, at vi føler os set! At vores værdier betyder noget. Det lyder banalt, men det ér ikke banalt. Vi har verdens vigtigste job. Og Omsorgsgrebet er måske endnu et ’koncept’, men det taler lige ind i vores praksis.
Leder i børnehave i Valby
Supplerende information
Oplæggets indhold
I oplægget samskaber vi et fagligt forum med mulighed for refleksion og debat og sætter fokus på omsorgen, der er den del af dagtilbudsloven, der er ringest beskrevet.
Undervejs inddrages netop jeres forståelse af omsorg, og der lægges op til fælles faglige refleksioner i plenum og i mindre grupper.
Det får I med oplægget
- Viden om Omsorgsgrebet
- Indblik i betydningen af omsorg for små børns udvikling, læring og trivsel
- Mulighed for refleksion og debat i et fagligt forum.
Medfølgende materialer
- En plakat med Omsorgsgrebet
- 1 faghæfte til hver af institutionens stuer.


