Hvad er mobning?

En stærk lærer-elev-relation betyder meget for elevernes trivsel i klassen og på skolen. Hvis eleverne oplever et stærkt fællesskab med deres lærer, er de tilbøjelige til at vurdere deres trivsel højere. Forskning peger på, at lærerens klasseledelse og relationskompetence har afgørende betydning for elevernes trivsel i skolen. På EMU.DK findes gode råd og værktøjer til klasseledelse og relationsarbejde.

Forskning (fx eXbus) peger på, at mobning hænger sammen med, hvor høj tolerancen er i en klasse. Er tolerancen i en klasse lav, vil angsten for selv at træde ved siden af det socialt acceptable være høj. Forsker Dorte Marie Søndergaard kalder dette fænomen for social eksklusionsangst. I klasser der er præget af social eksklusionsangst vil den enkelte elev være tilbøjelig til at sikre sin egen plads i fællesskabet ved at ekskludere andre. Det er derfor vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på de normer der er i en klasse, ligesom det er et vigtigt led i det daglige trivselsarbejde at arbejde på at skabe brede og inkluderende normer.

Undersøgelser viser, at det er vigtigt for elevernes trivsel, at der er et godt samarbejde mellem skole og forældre, og at der er et godt samarbejde mellem forældrene indbyrdes. Skolen har, som den professionelle instans, et stort ansvar og kan spille en vigtig rolle i at skabe gode rammer for et positivt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Ligeledes kan skolen skabe rammen for et godt samarbejde mellem forældrene. Forældrene kan med fordel inddrages aktivt i at skabe trivsel i hele klassen og ikke blot i forhold til deres eget barn.

En idé kunne være at bruge Børns Vilkårs Trivselshjælper til at sætte trivsel på dagsordenen til forældremødet.

Forskning peger også på, at elevernes indbyrdes relationer og klassefællesskab har stor betydning for den generelle trivsel. Klasser med mobning er generelt præget af et dårligt klima og negative mønstre i relationerne. Som lærer eller pædagog i en klasse skal du derfor være opmærksom på mønstre i elevernes indbyrdes relationer, tilhørsforhold og fællesskabsfølelse. På EMU.DK findes værktøjer til at undersøge mobbemønstre i klassen.

Hos Børns Vilkår kan du også bestille en elevworkshop om klassetrivsel:

De samme mekanismer, der skaber mobning i fysiske fællesskaber, findes også i digitale rum – blot med andre udtryksformer. For børn og unge er det fysiske og digitale liv tæt integreret, og derfor skal forebyggelse og indsats tænkes på tværs af begge arenaer. For at forebygge digital mobning er det vigtigt, at børn og unge lærer at begå sig i digitale fællesskaber på en god måde. I klassen kan I fx arbejde med digitale rettigheder, hvordan I holder en god tone på nettet samt fordele og ulemper ved at være med i lukkede og åbne grupper. Se fx tema om digital mobning på EMU.DK.

Læs også HER, om Børns Vilkårs elevworkshop om digitale fællesskaber, rettigheder og digital mobning.

En helskoleindsats bygger på forskning, der viser, at forebyggelse og håndtering af mobning ikke kan løses af enkelte aktører, men kræver en samlet indsats fra hele skolen. Det er afgørende, at alle omkring skolen har viden om trivsel og mobning og kan genkende de mekanismer, der ligger bag. For både at kunne forebygge mobning og igangsætte interventioner, er det vigtigt, at både lærere, pædagoger, teknisk-administrativt personale, ledelse, forældre og elever kender den fælles retning. En sådan indsats kan udarbejdes med afsæt i skolens antimobbestrategi.

Alle skoler skal have en offentlig tilgængelig antimobbestrategi (jf. undervisningsmiljøloven §1a). Antimobbestrategien skal sikre, at alle medarbejdere på skolen har en fælles retning, når de skal beskytte børn mod mobning – herunder digital mobning. Den skal beskrive både skolens forebyggende arbejde og hvordan den vil håndtere mobning og lignende hvis det opstår.

Hos Red Barnet findes materialer og skabeloner til at udarbejde en antimobbestrategi:

Gå undersøgende til værks og søg sparring hos kollegaer, ledelse og AKT-lærer. Når der er konstateret mobning i en klasse, kan man måske få lyst til at skynde sig at gøre noget og gribe ind så hurtigt som muligt. Men det er vigtigt, at interventioner omkring mobning tager afsæt i den enkelte klasses behov og problemstilling. Derfor må man som fagperson gå undersøgende til værks og skærpe blikket for, hvad der sker i fællesskabet, så man kan vælge den rette interventionsmetode.

På EMU.DK er der tekster, videoer og værktøjer om, hvordan man som fagperson kan gå undersøgende til værks.

Det er vigtigt, at elevernes forskellige perspektiver bliver belyst og inddraget i en håndteringsproces, vel at mærke uden at eleverne får ansvaret for at håndtere mobning. I en klasse hvor der foregår mobning, er der ikke blot én sandhed om, hvad der er sket, og derfor er det vigtigt at gå undersøgende og nysgerrigt til elevernes fortællinger. Frem for at vurdere en situation på forhånd og derefter handle på den, er der et vigtigt undersøgelsesarbejde, der går forud for handlingen. På EMU.DK findes en mobbehåndteringsmodel der er udviklet af Stine Kaplan.

Mange lærere og pædagoger kender i dag til eXbus’ forskning og det fællesskabsorienterede mobbesyn, som også mange steder er afspejlet i skolernes antimobbestrategi. Der er imidlertid en mangel på metoder, der tager udgangspunkt i det fællesskabsorienterede mobbesyn. Mobbeforsker Stine Kaplan peger desuden på, at populære metoder som fx den-varme-stol og roserunder kan have utilsigtede negative konsekvenser, og faktisk være med til at fastholde og forstærke mobbemønstre. I videoen her fortæller Stine Kaplan om nogle af de faldgruber, der kan være ved fx roserunder.

Hvis man får mistanke om, at der foregår mobning eller lignende – fordi man selv ser noget eller man får en henvendelse fra en elev eller en forælder – har man pligt til at undersøge det. Og hvis det, der foregår, er mobning eller lignende, skal skolen indenfor 10 arbejdsdage udarbejde en handleplan.

Skolen skal følge op på om handleplanen har den ønskede effekt og justere den, hvis det er nødvendigt. Forældrene skal informeres. Forældre og elever kan klage over en skoles håndtering af mobning til Den Nationale Klageinstans mod Mobning: Den Nationale Klageinstans mod Mobning | Børne– og Undervisningsministeriet.