Missil bliver affyret foran en solnedgang

At skabe tryghed i en utryg verden

Råd til fagpersoner om at støtte børn og unge, når kriser og konflikter fylder.

Viden og inspiration

Missil bliver affyret foran en solnedgang

Viden og Inspiration

Introduktion

Når der sker uroligheder i verden (fx krig, politisk spænding, klimakatastrofer eller alvorlige ulykker), kan børn og unge blive bekymrede. Mange hører om det i skolen, på sociale medier, i nyhederne eller gennem voksnes samtaler. Og nogle møder informationerne tidligere, end man måske forventer.

Som fagperson i fx skole, SFO eller klub kan du ikke fjerne det skræmmende. Men du kan spille en vigtig rolle i at hjælpe børn og unge med at finde ro, overblik og tryghed i deres nære hverdag. Her får du forslag til, hvordan du kan støtte et barn, en ung eller en gruppe af børn og unge i en urolig tid.

Børn og unge reagerer forskelligt, og der findes ikke én rigtig måde at tage svære begivenheder op på. Nogle af rådene vil passe godt i din sammenhæng, andre mindre. Brug det, der giver mening i forhold til børnenes alder, gruppens dynamik og din professionelle rolle.

Lyt til, hvad børnene eller de unge er optaget af 

Børn og unge reagerer forskelligt, når de møder svære nyheder. Nogle stiller mange spørgsmål, andre går stille med deres tanker. Prøv rolig og nysgerrigt at spørge ind til, hvad de har hørt, set eller tænkt på. Giv plads til forskellige reaktioner.

Hvis eleverne ikke virker optaget af situationen, kan det være fint at lade det ligge. Når du lytter, før du forklarer, får du bedre forståelse for, hvad der fylder for dem – og hvor deres informationer kommer fra. 

Tag følelserne alvorligt 

Selvom du vurderer, at der ikke er grund til bekymring, hjælper det sjældent med et velmenende ”det skal I ikke tænke på”. Det kan efterlade barnet eller den unge med en oplevelse af, at deres følelser ikke er gyldige.

Det virker mere beroligende at vise forståelse for, hvorfor noget kan opleves skræmmende. Når børn og unge mærker, at deres følelser bliver taget alvorligt, falder uroen ofte af sig selv.

Tilpas samtalen børnenes alder og udvikling

Giv alderssvarende og afgrænsede svar på de spørgsmål, børn og unge stiller. Mere information er ikke nødvendigvis mere beroligende. 

Det er helt i orden, at du ikke kan svare på alle deres spørgsmål. Der er ingen forventning om, at du er ekspert i krig, katastrofer og udenrigspolitik. Det er helt i orden at sige fx: ”Det ved jeg ikke – men der er voksne, som arbejder på at finde løsninger.”

Særlige opmærksomhedspunkter i forhold til børnegruppens alder

Når børn har en alder, hvor de selv eller deres kammerater færdes på nettet, kan man forvente, at de støder på informationer om en given krisesituation. På mellemtrin og i udskoling – og i nogle klasser tidligere – kan det derfor være hjælpsomt at tage initiativ til en samtale om temaet. Det kan give mulighed for at sætte ord på, sortere i information, skabe alderssvarende forståelse og finde ro sammen. 

  • Indskolingen: De yngste børn kan ofte skærmes for viden eller detaljer om en skræmmende situation. Hvis spørgsmål opstår, så giv meget enkle og afgrænsede svar. Fokusér på tryghed i hverdagen, fællesskab og kendte rutiner. De yngste børn kan have brug for hjælp til at forstå afstande og sandsynlighed.  
  • Mellemtrinnet: De fleste børn har adgang til og kan læse med på sociale medier og i nyheder. De har ofte brug for hjælp til at forstå sammenhæng og perspektiv og til at sortere i det, de møder online. En rolig, faktuel og tryg samtale kan være hjælpsom.
  • Udskolingen: Unge møder hurtigt og ofte ufiltreret information. De kan have brug for en åben, rolig og faktuel dialog om både situationen, og om, hvordan man kan håndtere bekymrende informationer. Støt dem i at reflektere kritisk over, hvad de møder på nettet.  

Hjælp med at sortere i tanker og information 

Børn og unge ser og hører meget – i skolegården, på sociale medier og online. Du kan støtte dem ved at tale med dem om, at ikke alt, hvad de ser og hører, er sandt, og at noget indhold kan være lavet for at skabe frygt eller stærke rektioner. Hjælp børnene og de unge med at skelne mellem fakta, rygter og personlige fortolkninger. Hvis de har set eller hørt noget ubehageligt, kan du roligt spørge ind til, hvad det satte i gang af tanker og følelser.

Skab tryghed gennem ro, nærvær og struktur

Når verden virker urolig, har børn og unge brug for at mærke, at deres nære verden er stabil. Tryghed kan styrkes gennem genkendelige rutiner, tydelig rammesætning og fokus på det fællesskab, de er en del af i skole eller fritid. 

Børn og unge styrkes, når de oplever, at de ikke står alene, og at voksne tager ansvar. Du kan minde dem om, at der både herhjemme og ude i verden er mange voksne, som hver dag arbejder for gode løsninger.

Børn og unge aflæser de nære voksnes reaktioner for at vurdere, om en situation er farlig. At bevare roen og udstråle stabilitet hjælper børnene med at gøre det samme.

Informér forældrene

Når et tema tages op i klassen, som kan give anledning til bekymringer hos børn, unge og måske forældrene selv, er det en god idé at informere forældrene om, at emnet bliver drøftet, og hvordan det bliver grebet an. Det giver forældrene mulighed for at følge op derhjemme, hvis barnet har brug for at tale videre.

Når skole og hjem samarbejder og giver enslydende information, bliver det lettere for børnene at forstå situationen og finde ro.

Du kan også gøre forældre opmærksomme på Børns Vilkårs ’Kriser i Børnehøjde’, der kan hjælpe forældre med, hvordan de kan tale med deres barn om kriser.

Tal sammen i personalegruppen

Det kan være en støtte, at personalegruppen deler overvejelser om, hvordan man møder børn og unges spørgsmål og reaktioner. Det skaber sammenhæng og sikrer, at børnene møder trygge og afstemte voksne – uanset om de er i klassen, i SFO’en eller i klubben.