Praksiskompasset
Ukrainske elever i skolen: Tre pejlemærker for tryghed, deltagelse og fællesskab
Introduktion
Praksiskompasset er et praksisnært digitalt forløb til teams på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor der går både danske og ukrainske elever.
I får konkrete greb og redskaber til at undersøge og udvikle jeres fælles praksis med fokus på tryghed, deltagelse og fællesskab.
Hvad får I ud af Praksiskompasset?
- Konkrete greb til arbejdet med tryghed, deltagelse og fællesskab
- Hjælp til at vurdere og prioritere jeres fælles praksis
- En enkel proces, der omsætter refleksion til handling og opfølgning
Hvem er Praksiskompasset til?
Praksiskompasset er til teams på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor der går både danske og ukrainske elever. Forløbet fungerer bedst i det team, der samarbejder om eleverne og klassen – typisk 3–8 personer, fx lærere, pædagoger og relevante ressourcepersoner.
Tidsforbrug
Afsæt ca. 1½–2 timer til forløbet. Det kan gennemføres samlet eller fordeles over flere teammøder. Efter 3–5 ugers afprøvning kan I vende tilbage og følge op på jeres erfaringer.
Få adgang til Praksiskompasset
- Registrér, hvilken skole og kommune I kommer fra
- Få adgang til Praksiskompasset.
Oplysningerne hjælper os med at få indblik i, hvor Praksiskompasset bliver brugt, og hvor der er interesse for materialet.
*Har du allerede udfyldt formularen en gang, kan du gå direkte til Praksiskompasset.
