Din kurv er tom indtil videre!
Gratis digitale forløb til p-møder
Inspirationsmateriale til brug ved p-møder eller pædagogisk dag.
Introduktion
Skal du planlægge et p-møde eller en pædagogisk dag for personalegruppen?
Brug refleksionsforløbene med korte film, cases og spørgsmål til at skabe fælles faglig refleksion.
Forløbene er lavet som ”plug and play” og er lette at gå til. De kræver ingen forberedelse og giver rig mulighed for dialog og for at dele erfaringer og viden med hinanden.
Varighed og devices
Hvert forløb tager ca. 45 min. og kan tilgås på enten storskærm, computer, tablet eller telefon.
Det gode ved materialet er, at det er letforståeligt. Vi kunne rigtig godt lide filmene, hvor vi også får nogle faglige forklaringer. Ude i praksis kan vi have svært ved at finde tiden til at sætte os ind i en masse viden – det er ikke, fordi vi ikke gerne vil. Men med jeres materiale behøver vi bare klikke på filmene for at få let tilgængelig og god viden.
Pædagog, Brønderslev Kommune
Gå på opdagelse i forløbene
Et fælles greb om omsorg 1
Et forløb der introducerer til Børns Vilkårs model Omsorgsgrebet og lægger op til refleksioner over, hvordan I kan arbejde med omsorg som en faglig kerneopgave.
Et fælles greb om omsorg 2
Et forløb der fortsætter de faglige refleksioner over, hvordan I med udgangspunkt i Omsorgsgrebet kan aflæse børns signaler som et behov for omsorg.
Forudsætter kendskab til Omsorgsgrebet.
Positive fællesskaber
Et forløb, der lægger op til refleksion og drøftelser om, hvordan I som pædagogisk personale kan understøtte et pædagogisk miljø, hvor alle børn oplever at være en del af et trygt og positivt fællesskab.
En hverdag med mindre skældud
Et forløb, der lægger op til samtale om, hvordan I hver især ser på skældud, og hvad I sammen kan gøre for at forebygge skældud – fx i pressede situationer.
Tryghed i arbejdet med skilte familier i dagtilbud
Et forløb med inspirationsmateriale, der styrker den pædagogiske støtte til børn, hvis forældre er i gang med eller har gennemgået en skilsmisse.
En tryg start i vuggestue og dagpleje
Et forløb, der skaber rammerne for en faglig dialog om, hvordan I bedst understøtter ro og tryghed for nye børn i dagtilbuddet – og hvordan I samtidig kan inddrage forældrene som en aktiv del af processen.
En tryg start i børnehaven
Et forløb, der giver viden og inspiration til, hvordan I kan arbejde med tryghed og omsorg, når børn starter i børnehaven.
Tryg daglig modtagelse
Et forløb, der stiller skarpt på morgenafleveringen og understøtter jeres dialog om, hvordan I kan skabe mere tryghed i den daglige overgang fra hjem til dagtilbud.

