Dreng sidder på laptop i et klasselokale

On – sammen om digital dannelse (skole)

National indsats og platform med gratis materialer.

Viden og inspiration

Dreng sidder på laptop i et klasselokale

Viden og Inspiration

Introduktion

On-skole er en gratis materiale- og vidensplatform til fagpersoner i grundskolen. Fokus er på børn og unges digitale myndiggørelse – deres skærmbrug og trivsel samt evner til at begå sig i en digitaliseret verden.

På on-skole.dk kan du finde viden og værktøjer, som du kan bruge i skoler, klub og SFO.

Her er:

  • Ung til yngre-program, som uddanner skolens ældre elever som Digitale Frontløbere, der formidler om digital trivsel til de yngre elever
  • Omkring 100 kvalitetssikrede undervisningsmaterialer inddelt i fag og klassetrin
  • Materialer og vejledning til skolehjem-samarbejdet om digital dannelse
  • Materialer til brug i SFO og fritidsklub
  • Materialer til specialområdet

Formål

At understøtte fagprofessionelle i grundskolen, SFO og fritidsklub i deres arbejde med børn og unges digitale dannelse.

Målgruppe

Fagpersoner i grundskolen, fritidsklub og SFO samt på specialområdet.

Mere information

On-skole

Hovedsitet, som giver adgang til alle værktøjer og materialer.

On fritid

Sitet er udviklet specielt til fagpersoner, der arbejder i fritidsklub eller SFO. Få viden og praktiske tips til, hvordan man med sjove aktiviteter kan tale med børn og unge om deres digitale liv.

On Ung til yngre

Lad de ældre elever formidle til de yngre elever og styrk skolens arbejde med digital dannelse, elevinddragelse og en fællesskabsorienteret skolekultur.

Programmet er fleksibelt og kan nemt tilpasses ind i den enkelte skoles hverdag.

Specialområdet

Site med gratis undervisningsmaterialer og forløb, udviklet specifikt til elever med specialpædagogiske behov. Styrk for eksempel skolens arbejde med digital dannelse med forløbet Digital Frontløber til specialområdet.

Hvem står bag On?

Det er organisationerne Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik, der er gået sammen om den nationale indsats On – sammen om digital dannelse. Indsatsen er udviklet med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriet.