Din kurv er tom indtil videre!
Skolestyrken
Et skoletrivselsprogram til hele skolen
Introduktion
Skolestyrken er et skoletrivselsprogram, der tilbyder skoler én samlet indsats til arbejdet med at fremme skoletrivsel og forebygge mobning fra 0. til 10. klasse.
Med Skolestyrken får I et omfattende og grundigt trivselsprogram, der går på tværs af alle klasser og personalegruppen. En Rambøll-evaluering fra 2025 viser, at efter ét år med Skolestyrken oplever eleverne signifikant bedre social trivsel sammenlignet med elever på skoler, der ikke har benyttet sig af Skolestyrken.
Skolestyrken tager udgangspunkt i jeres skoles behov, ressourcer og nuværende trivselsarbejde, og programmet hjælper jer med at afklare, hvad I selv ønsker at arbejde med for at fremme trivsel og forebygge og håndtere mobning.
Formål
At udvikle og styrke trygge fællesskaber i skolen og at forebygge og håndtere mobning og andre handlinger, som er skadelige for børn og indvirker negativt på skolens kultur.
Målgruppe
Skoler og kommuner
Praktiske oplysninger
Form: Skoletrivselsprogram
Pris:
Et Skolestyrken-forløb koster 65.000 kroner ekskl. moms.
Skolestyrken gør os klogere på dynamikkerne mellem børnene. Vi har mobning, og vi vil gerne – når vi identificerer det – arbejde med det. Og det kan Skolestyrken være med til at kvalificere
Skoleleder Joachim Kjølberg, Brøndbyvester Skole
Hvem står bag Skolestyrken?
Det er Alliancen mod mobning, der står bag Skolestyrken.
Alliancen mod mobning består af Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet. Skolestyrken er Alliancens første fælles initiativ.
Udviklingen af Skolestyrken er finansieret af bevillinger fra Ole Kirk’s Fond, TrygFonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.



