Vores rettigheder

Gennem involverende aktiviteter som film, cases fra BørneTelefonen, spil og gruppedialoger arbejder eleverne med, hvordan børn og unge kan bruge deres rettigheder i konkrete situationer, og hvad børn og unge kan gøre for, at de selv og andre får respekteret deres rettigheder.

Eleverne undersøger og drøfter spørgsmål som:

• Hvilke rettigheder har børn og unge?
• Hvad betyder børns rettigheder for børn og unges handlemuligheder i konkrete situationer i deres hverdag?
• Hvad kan man gøre, hvis man selv, eller nogen man kender, ikke får respekteret sine rettigheder?
• Hvordan kan børns rettigheder omsættes til konkrete aftaler og pejlemærker for, hvordan man er sammen i de fællesskaber, børn og unge er en del af?

Eleverne arbejder med rettigheder, som er særligt relevante i forhold til at forebygge og håndtere negativ social kontrol samt styrke børn og unges trivsel og fællesskaber. 

I 4.-6. klasse er der fokus på seks rettigheder:

1. Ret til privatliv – fx at børn og unge selv bestemmer over deres private beskeder, breve, billeder, penge og dagbogsnotater.
2. Ret til beskyttelse mod vold – fx at børn og unge ikke må blive slået og truet, og at børn og unge bestemmer over deres egen krop.
3. Ret til religionsfrihed – fx at børn og unge har ret til selv at bestemme over deres tro og tanker. De må selv bestemme, om de vil tro, og hvad de vil tro på – uden at blive drillet eller nedgjort på grund af deres tro, religion eller den måde, de praktiserer deres tro på.
4. Ret til fritidsliv – fx at børn og unge skal have tid og mulighed for at lege og have et godt fritidsliv. Det betyder også, at der er regler for, hvornår man må få et fritidsjob, og hvor meget man må arbejde i sin fritid.
5. Ret til at blive hørt og inddraget – fx at børn og unge gerne må sige deres mening, både i skolen, hjemme og i samfundet.  Det betyder også at børn og unge skal høres i vigtige sager, der handler om deres trivsel og udvikling – både i samfundet, i skolen og hjemme.
6. Ret til omsorg og tryghed – fx at børn og unge skal have hjælp, når noget er svært. De har fx krav på omsorgsfulde voksne omkring sig, der kan sikre, at de har det godt og udvikler sig, som de skal. Det handler også om at skolen skal være et trygt sted at være og derfor må børn og unge ikke blive mobbet, drillet og holdt udenfor i skolen.

Eleverne arbejder med rettigheder, som er særligt relevante i forhold til at forebygge og håndtere negativ social kontrol samt styrke børn og unges trivsel og fællesskaber. 

I 7-10. klasse er der fokus på otte rettigheder:

1. Ret til privatliv – fx at børn og unge selv bestemmer over deres private beskeder, breve, billeder, penge og dagbogsnotater.
2. Ret til beskyttelse mod vold – fx at børn og unge ikke må blive slået og truet, og at børn og unge bestemmer over deres egen krop.
3. Ret til religionsfrihed – fx at børn og unge har ret til selv at bestemme over deres tro og tanker. De må selv bestemme, om de vil tro, og hvad de vil tro på – uden at blive drillet eller nedgjort på grund af deres tro, religion eller den måde, de praktiserer deres tro på.
4. Ret til fritidsliv –fx at børn og unge skal have tid og mulighed for at lege og have et godt fritidsliv. Det betyder også, at der er regler for, hvornår man må få et fritidsjob, og hvor meget man må arbejde i sin fritid.
5. Ret til at blive hørt og inddraget– fx at børn og unge gerne må sige deres mening, både i skolen, hjemme og i samfundet.  Det betyder også at børn og unge skal høres i vigtige sager, der handler om deres trivsel og udvikling – både i samfundet, i skolen og hjemme.
6. Ret til omsorg og tryghed – fx at børn og unge skal have hjælp når noget af svært. De har fx krav på omsorgsfulde voksne omkring sig, der kan sikre, at de har det godt og udvikler sig, som de skal. Det handler også om at skolen skal være et trygt sted at være, og derfor må børn og unge ikke blive mobbet, drillet og holdt udenfor i skolen.
7. Ret til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination – fx at børn og unge er lige meget værd og skal have de samme muligheder hjemme, i skolen og i samfundet uanset køn, seksualitet, tro og hudfarve. Det betyder også, at ingen børn og unge må blive diskrimineret på grund af køn, seksualitet, tro og hudfarve.
8. Ret til lægehjælp og viden om sundhed – fx at børn og unge skal have adgang til viden om sundhed, og ret til hjælp og rådgivning fra en læge, hvis de er syge eller hvis unge fx har brug for prævention.

Du får adgang til et opfølgende undervisningsmateriale med konkrete aktiviteter, der bygger videre på det faglige indhold og øvelserne fra besøget med Børns Vilkår. Materialet indeholder også faglig viden om forebyggelse og håndtering af negativ social kontrol.

Negativ social kontrol er adfærdsregulering, der begrænser eller hæmmer det enkelte barn eller unge i sin livsudfoldelse på en måde, der ikke er i overensstemmelse med børns rettigheder, og som går ud over barnets udvikling og trivsel. Det kan fx være overvågning, restriktioner, tvang, vold og sanktioner, der begrænser og hæmmer den enkeltes valg i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, tøj og sociale relationer.

Negativ social kontrol kan komme til udtryk i alle former for fællesskaber.

Når negativ social kontrol kommer til udtryk i børn og unges fællesskaber – fx i skolen – sker det ofte som bagtalelse, sladder, overvågning af hinanden, grimme kommentarer, udelukkelse og trusler. Det er alt sammen forhold, der kan skabe utryghed for alle elever i klassen og i skolen.

I Vores rettigheder bliver formålet om at forebygge negativ social kontrol operationaliseret på en måde, der peger ind i skolens øvrige arbejde med elevernes trivsel, fællesskaber og demokratiske dannelse.

Workshop og undervisningsmateriale tilbydes med støtte fra SIRI og er særligt relevant for skoler, der ønsker at forebygge negativ social kontrol gennem et fagligt fokus på børn og unges rettigheder.