Digitalt forældremøderedskab
Redskab til fælles forældreaftaler om digitale medier
Introduktion
I dag er børns digitale hverdag fyldt med muligheder – men også med udfordringer. Som lærer oplever du måske, at forældrene har forskellige holdninger til skærmtid, sociale medier og online adfærd. Det kan skabe usikkerhed og konflikter, både i hjemmet og i klassefællesskabet. Redskabet har til hensigt at skabe samarbejde forældrene imellem.
Redskabet guider forældrene gennem en struktureret dialog, hvor de drøfter værdier og formulerer fælles aftaler og/eller hensigtserklæringer. Det handler ikke om at lave en lang liste af regler, men om at skabe en fælles retning: Hvordan vil vi som forældre støtte vores børn i at være trygge, ansvarlige og glade online?
Som facilitator er din rolle at skabe en tryg ramme for samtalen. Når mødet slutter, er forhåbningen, at forældrene ikke bare talt om problemerne – de har taget første skridt mod et godt digitalt liv for deres børn.
Skolestartere
Aftaler om telefoner, smartwatches, skærme på legeaftaler og gaming
Hvis forældregruppen skal lave fælles aftaler om aldersgrænser for gaming, og hvornår børnene må få smartwatches og telefoner, er det nødvendigt at starte tidligt. Mange steder vil det være nødvendigt at lave disse aftaler allerede i 0. klasse. Andre steder kan man vente til 1. klasse.
Redskabet består af en instruktion til den lærer/leder, der skal facilitere samtalen, en slidepakke, som kan bruges på mødet samt tre temaark, som forældrene arbejder med i grupper.
Instruktion til lærer/leder
I instruktionen er der trin for trin-vejledning i facilitering af mødet samt nyttige fakta og pointer, som du kan bruge til at understøtte samtalen.
Pakke med slides, som kan bruges på mødet
Slidepakken indeholder bl.a. cases fra BørneTelefonen, som kan være med til at motivere forældrene til at indgå gode aftaler.
Temaark, som forældrene arbejder med i grupper
De tre temaark printes, så forældrene kan arbejde med dem i grupper.



Ca. 2. klasse
Aftaler om sociale medier, gaming, skærme på legeaftaler og forældreadfærd
Ofte vil disse aftaler være gode at sætte på dagsordenen i 2. klasse, men det vil selvfølgelig variere fra skole til skole og fra klasse til klasse.
Hvis man allerede har lavet aftaler om fx gaming og skærme på legeaftaler, kan man nøjes med at genbesøge dem og i stedet fokusere på de andre.
Redskabet består af en instruktion til den lærer/leder, der skal facilitere samtalen, en slidepakke, som kan bruges på mødet samt fire temaark, som forældrene arbejder med i grupper.
Instruktion til lærer/leder
I Instruktionen er der trin for trin-vejledning i facilitering af mødet samt nyttige fakta og pointer, som du kan bruge til at understøtte samtalen.
Pakke med slides, som kan bruges på mødet
Slidepakken indeholder bl.a. cases fra BørneTelefonen, som kan være med til at motivere forældrene til at indgå gode aftaler.
Temaark, som forældrene arbejder med i grupper
De fire temaark printes, så forældrene kan arbejde med dem i grupper.
Temaerne er:
- Sociale medier
- Gaming
- Forældrerolle
- Skærme på legeaftaler.
OBS! Linket kan ikke åbnes i Instagrams mobilbrowser, så du skal åbne siden i en anden browser, eller på din computer.
Ca. 5. klasse
Aftaler om, hvordan forældrene kan styrke den digitale trivsel i klassen
Det, der sker på sociale medier og i gaming, har betydning for både klassefællesskabet og den enkeltes trivsel.
Derfor er det en god idé at gøre de digitale fællesskaber til en del af skole-hjem-samarbejdet, og at skolen sætter rammen for, at forældrene indgår aftaler om børnenes digitale liv.
Redskabet her er beregnet til forældremøder i de klasser, hvor mange eller alle børnene har profiler på sociale medier.
Redskabet består af to dele:
- I klassen: Før forældremødet arbejder eleverne med cases og prioriterer, hvilke digitale udfordringer der fylder mest i deres liv.
- På forældremødet: Med udgangspunkt i elevernes input indgår forældrene aftaler med henblik på at styrke den digitale trivsel i klassen.
Instruktion til lærer/leder
I Instruktionen er der trin for trin-vejledning i facilitering af både elevdel og forældredel.

Del 1: I klassen
Materialer til brug med klassen. De seks cases danner udgangspunkt for dialog og prioritering af, hvilke temaer der fylder mest for eleverne.
Temaerne er:
- Chatgrupper
- Billed- og videodeling
- Snapmap
- Svarpres
- Hårdt sprog
- Ubehagelige billeder og videoer.
OBS! Linket kan ikke åbnes i Instagrams mobilbrowser, så du skal åbne siden i en anden browser eller på din computer.
Del 2: På forældremødet
Her kan du finde slides og temaark til brug på forældremødet.

OBS! Linket kan ikke åbnes i Instagrams mobilbrowser, så du skal åbne siden i en anden browser eller på din computer.
Udskoling
Aftaler om, hvordan forældrene kan styrke den digitale trivsel i klassen
Selvom børnene er store, er det vigtigt, at forældrene interesserer sig for de digitale fællesskaber, og er gode sparringspartnere i børnenes digitale liv.
Redskabet tager udgangspunkt i problemstillinger, som vi ved fylder i fællesskaberne i udskolingen, og åbner op for fælles refleksion, vidensdeling og aftaler forældrene imellem.
Redskabet består af to dele:
- I klassen: Før forældremødet arbejder eleverne med cases og prioriterer, hvilke digitale udfordringer der fylder mest i deres liv.
- På forældremødet: Med udgangspunkt i elevernes input indgår forældrene aftaler med henblik på at styrke den digitale trivsel i klassen.
Instruktion til lærer/leder
I Instruktionen er der trin for trin-vejledning i facilitering af både elevdel og forældredel.

Del 1: I klassen
Materialer til brug med klassen. De syv cases danner udgangspunkt for dialog og prioritering af, hvilke temaer der fylder mest for eleverne.
Temaerne er:
- Chatgrupper
- Billed- og videodeling
- Snapmap
- Svarpres
- Hårdt sprog
- Ubehagelige billeder og videoer
- Influencere og forbrug.
OBS! Linket kan ikke åbnes i Instagrams mobilbrowser, så du skal åbne siden i en anden browser eller på din computer.
Del 2: På forældremødet
Her kan du finde slides og temaark til brug på forældremødet.

OBS! Linket kan ikke åbnes i Instagrams mobilbrowser, så du skal åbne siden i en anden browser eller på din computer.
Formål
At styrke elevernes digitale mynddiggørelse ved at:
- de tilegner sig grundlæggende viden om og konkrete erfaringer med, hvordan AI-chatbots som ChatGPT og MyAI fungerer.
- de forholder sig kritisk til, hvad der er hensigtsmæssigt og mindre hensigtsmæssigt at bruge chatbots til.
- styrke deres evne til at træffe kvalificerede valg, når de interagerer med AI-chatbots.
Målgruppe
6. – 10. klasse
Tid
2-3 lektioner

