Redskab til forældremøder
– styrk klassefællesskabet med fælles aftaler om skærmbrug
Introduktion
I dag er børns digitale hverdag fyldt med muligheder – men også med udfordringer. Som lærer oplever du måske, at forældrene har forskellige holdninger til skærmtid, sociale medier og online adfærd. Det kan skabe usikkerhed og konflikter i klassefællesskabet. Redskabet har til hensigt at skabe dialog og fælles fodslag forældrene imellem.
Redskabet guider forældrene gennem en struktureret dialog, hvor de drøfter værdier og formulerer fælles aftaler og/eller hensigtserklæringer. Det handler ikke om at lave en lang liste af regler, men om at skabe en fælles retning: Hvordan vil vi som forældre støtte vores børn i at være trygge, ansvarlige og glade online?
Som facilitator er din rolle at skabe en tryg ramme for samtalen. Meningen er, at forældrene ikke blot har talt om de udfordringer, der kan opstå i de digitale fællesskaber, men at de også har taget første skridt mod et godt digitalt liv for deres børn og klassens fællesskab.
I videoen introducerer vi redskabet og giver tips til, hvordan det bruges.
Skolestartere
Aftaler om telefoner, smartwatches, skærme på legeaftaler og gaming
Hvis forældregruppen skal lave fælles aftaler om aldersgrænser for gaming, og hvornår børnene må få smartwatches og telefoner, er det nødvendigt at starte tidligt. Mange steder vil det være nødvendigt at lave disse aftaler allerede i 0. klasse. Andre steder kan man vente til 1. klasse.
Redskabet består af en instruktion til den lærer/leder, der skal facilitere samtalen, en slidepakke, som kan bruges på mødet samt tre temaark, som forældrene arbejder med i grupper.
Instruktion til lærer/leder
I instruktionen er der trin for trin-vejledning i facilitering af mødet samt nyttige fakta og pointer, som du kan bruge til at understøtte samtalen.
Pakke med slides, som kan bruges på mødet
Slidepakken indeholder bl.a. korte videoer baseret på henvendelser til BørneTelefonen, som kan være med til at motivere forældrene til at indgå gode aftaler.
Temaark, som forældrene arbejder med i grupper
De tre temaark printes, så forældrene kan arbejde med dem i grupper.
Bemærk: Under ”Ca. 2. klasse” kan du finde andre tematikker, som du kan bruge eller supplere med, hvis du synes, de er mere relevante.

Ca. 2. klasse
Aftaler om sociale medier, gaming, skærme på legeaftaler og forældreadfærd
Ofte vil disse aftaler være gode at sætte på dagsordenen i 2. klasse, men det vil selvfølgelig variere fra skole til skole og fra klasse til klasse.
Hvis man allerede har lavet aftaler om fx gaming og skærme på legeaftaler, kan man nøjes med at genbesøge dem og i stedet fokusere på de andre aftaler.
Redskabet består af en instruktion til den lærer/leder, der skal facilitere samtalen, en slidepakke, som kan bruges på mødet samt fire temaark, som forældrene arbejder med i grupper.
Instruktion til lærer/leder
I Instruktionen er der trin for trin-vejledning i facilitering af mødet samt nyttige fakta og pointer, som du kan bruge til at understøtte samtalen.
Pakke med slides, som kan bruges på mødet
Slidepakken indeholder bl.a. cases fra BørneTelefonen, som kan være med til at motivere forældrene til at indgå gode aftaler.
Temaark, som forældrene arbejder med i grupper
De fire temaark printes, så forældrene kan arbejde med dem i grupper.

OBS! Linket kan ikke åbnes i Instagrams mobilbrowser, så du skal åbne siden i en anden browser, eller på din computer.
Ca. 5. klasse
Aftaler om, hvordan forældrene kan styrke den digitale trivsel i klassen
Redskabet her er beregnet til forældremøder i de klasser, hvor mange eller alle børnene allerede har profiler på sociale medier.
Det, der sker på sociale medier og i gaming, har nemlig betydning for både klassefællesskabet og den enkeltes trivsel.
Derfor anbefaler Børns Vilkår, at I gør de digitale fællesskaber til en del af skole-hjem-samarbejdet, og at skolen sætter rammen for, at forældrene indgår aftaler om børnenes digitale liv.
Redskabet består af to dele:
- I klassen: Før forældremødet arbejder eleverne med cases og prioriterer, hvilke digitale udfordringer der fylder mest i deres liv. Afsæt 1-2 lektioner til dette.
- På forældremødet: Med udgangspunkt i elevernes input indgår forældrene aftaler med henblik på at styrke den digitale trivsel i klassen. Afsæt 45-55 minutter til dette.
Instruktion til lærer/leder
I Instruktionen er der trin for trin-vejledning i facilitering af både elevdel og forældredel.

Del 1: I klassen
Materialer til brug med klassen. De seks cases danner udgangspunkt for dialog og prioritering af, hvilke temaer der fylder mest for eleverne.
Temaerne er:
- Chatgrupper
- Billed- og videodeling
- Snapmap
- Svarpres
- Hårdt sprog
- Ubehagelige billeder og videoer.
OBS! Linket kan ikke åbnes i Instagrams mobilbrowser, så du skal åbne siden i en anden browser eller på din computer.
Del 2: På forældremødet
Her kan du finde præsentation og temaark til brug på forældremødet.
OBS! Linket kan ikke åbnes i Instagrams mobilbrowser, så du skal åbne siden i en anden browser eller på din computer.
Udskoling
Aftaler om, hvordan forældrene kan styrke den digitale trivsel i klassen
Selvom børnene er store, er det vigtigt, at forældrene engagerer sig i de digitale fællesskaber, og er gode sparringspartnere i børnenes digitale liv.
Redskabet tager udgangspunkt i problemstillinger, som vi ved fylder i fællesskaberne i udskolingen, og åbner for fælles refleksion, vidensdeling og aftaler forældrene imellem.
Redskabet består af to dele:
- I klassen: Før forældremødet arbejder eleverne med cases og prioriterer, hvilke digitale udfordringer der fylder mest i deres liv. Afsæt 1-2 lektioner til dette.
- På forældremødet: Med udgangspunkt i elevernes input indgår forældrene aftaler med henblik på at styrke den digitale trivsel i klassen. Afsæt 45-55 minutter til dette.
Instruktion til lærer/leder
I Instruktionen er der trin for trin-vejledning i facilitering af både elevdel og forældredel.

Del 1: I klassen
Materialer til brug med klassen. De syv elevark med cases danner udgangspunkt for dialog og prioritering af, hvilke temaer der fylder mest for eleverne.
Temaerne er:
- Chatgrupper
- Billed- og videodeling
- Snapmap
- Svarpres
- Hårdt sprog
- Ubehagelige billeder og videoer
- Influencere og forbrug.